hund

Se også Hund

Dansk

En hund

Etymologi

Menes at stamme fra indoeuropæisk sprog ḱʷn̥tós, fra ḱwṓ og derfra videre til germansk sprog *hundaz og fra oldnordisk hundr.

Udtale

  • IPA: (hjælp) [ˈhunˀ]. I sammensætninger startende med hunde-: IPA: (hjælp) [ˈhunə-]
  • X-SAMPA: ["hun_?]. I sammensætninger startende med hunde-: X-SAMPA: ["hun@-]

Substantiv

hund fælleskøn

  1. (zoologi): et pattedyr af underarten Canis lupus familiaris.
    Jeg er ikke bange for hunde.
  2. (slang): 100 DKK-seddel (bruges ikke i flertal)
    Vil du låne mig en hund?

Bøjning

  • I sammensætninger er formen hunde- f.eks. hundehus, hundeliv.

Synonymer

Afledte termer

  • hyrdehund
  • hønsehund
  • jagthund
  • kamphund
  • lænkehund
  • muskelhund
  • mårhund
  • pladshund
  • politihund
  • præriehund
  • puddelhund
  • sanktbernhardshund
  • schæferhund
  • slædehund

Udtryk


  • (have stor lyst til noget): At være en hund efter noget;
  • (problemets egentlige årsag): Dér ligger hunden begravet;
  • (at være morsom eller vittig): En vittig hund;
  • (blive fattig eller alkoholiker mv.): i hundene;
  • (at være barsk og ufølsom): At være en hård hund;
  • (skændes altid): Leve som hund og kat;
  • (man gør, hvad man er vant til): Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster;
  • (man skal ikke dømme efter det ydre): Man skal ikke skue hunden hårene;
  • (hårdt liv): Det er et hundeliv;
  • (meget dårligt vejr): Det er et hundevejr;
  • (når man nævner at man er med i noget uden at ville virke pralende): Og mig selv, sagde hunden;
  • (når man utilsigtet bringer uorden eller forstyrrelse i noget der ellers fungerer): Som en hund i et spil kegler.

Oversættelser

husdyr
100 DKK-seddel
  • Svensk: hundring  (sv) fælleskøn

Norsk

Etymologi

Sandsynligvis fra urgermansk *hundaz - gennem oldnordisk hundr.

Udtale

Substantiv

hundhankøn Bokmål/Nynorskfælleskøn Riksmål

  1. en hund
    Jeg har en hund.

Bøjning

Ental ubestemt
en hund

Ental bestemt
hunden

Flertal ubestemt
hunder

Flertal bestemt
hundene

Udtryk


Synonymer

bikkje, kjøter, vovvov, bisk, rakke

Beslægtede ord og fraser

buhund, elghund, fuglehund, harehund, trekkhund

Kilder

    • Niels Åge Nielsen: Ordenes Historie ISBN 87-7789-000-0

    Svensk

    Etymologi

    Sandsynligvis fra urgermansk *hundaz - gennem oldnordisk hundr.

    Udtale

    • (fil)
    • IPA: (hjælp) /hɵnd/, X-SAMPA: /h8nd/

    Substantiv

    hund fælleskøn

    1. en hund
      Här ligger en hund begraven.
      Her ligger hunden begravet.

    Bøjning

    Bøjning af hund Ental Flertal
    fælleskøn Ubestemt BestemtUbestemtBestemt
    Nominativ hund hundenhundar hundarna
    Genitiv hunds hundenshundars hundarnas

    Beslægtede ord og fraser

    Synonymer

    • vofsing
    • vovve

    Kilder

      This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.