dansk

Dansk

Udtale

  • IPA: (hjælp) /dansk/, [d̥ɑnˀsɡ̊]
  • (fil)

Adjektiv

dansk (intetkøn dansk, bestemt og flertal danske)

  1. Om det der kommer fra Danmark, hører til Danmark eller har med Danmark at gøre.
    Der kom et stort antal danske og grønlandske forskere til mødet.

Oversættelser

Substantiv

  1. Sproget der tales i Danmark.
    Det kræves, at teksten er på dansk.
    Mit dansk er ikke så godt.

Oversættelser

Substantiv

dansk intetkøn (ental bestemt dansken)

  1. En betegnelse for en dansker.

Bøjning

Substantivet bruges næsten udelukkende i ubestemt ental men ifølge retskrivningsordbogen hedder ordet dansken i bestemt flertal. Ordet dansken bruges dog typisk for sjov om folk fra Danmark.

Beslægtede ord og fraser

Svensk

Udtale

  • (fil)
  • IPA: (hjælp) dansk

Adjektiv

dansk

  1. fra Danmark, hørende til Danmark eller har med Danmark at gøre

Bøjning

  • danskt, danska

Beslægtede ord og fraser

  • danska
  • danskfödd
  • danskhet
  • dansk-svensk

Substantiv

dansk fælleskøn

  1. en dansker; særlig om en mand; hvis kvinde kan på svensk også siges danska

Bøjning

Bøjning af dansk Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt BestemtUbestemtBestemt
Nominativ dansk danskendanskar danskarna
Genitiv dansks danskensdanskars danskarnas

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. Danskjävlar, Ernst Hugo Järegård som Stig Helmer, Riget (1994-1997).
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.